Vi gør det med garanti

Det forpligter at yde kvalitet. 

Som medlem af Danske Malermestre er H.A. Sørensen & Søn omfattet af Håndværkets Ankenævn og Danske Malermestres garantiordning, der har til formål at sikre kunderne et håndværksmæssigt korrekt udført malerarbejde.

Garantiordningen dækker op til 100.000 kr. i udbedringsomkostninger.

Vi er stolte af at kunne fortælle, at det er yderst sjældent, at der rejses garantisager over for medlemmer af Danske Malermestre.

Nedenfor finder du Danske Malermestres beskrivelse af garantiordningen i uddrag:

Det dækker Garantiordningen
Klageberettigede og dermed dækket af garantiordningen er:

Private forbrugere, der som ejere får udført malerarbejde i egen bolig eller sommerhus.
 
Private forbrugere, der som lejere eller andelshavere får udført malerarbejde i egen bolig for egen regning.




I alle tilfælde er det en forudsætning for garantiordningens anvendelse, at aftalen om udførelse af malerarbejde er indgået direkte mellem de ovennævnte klageberettigede og medlemmet af Danske Malermestre.

Garantiordningen dækker mangler ved egentligt bygningsmalerarbejde og skiltemalerarbejde samt arbejde, der naturligt og sædvanligt hører herunder.

Det er en forudsætning for garantiordningens anvendelse, at udgifter til udbedring ikke overstiger kr. 100.000,00 inkl. moms, og at der klages over arbejde, hvor faktura er udstedt mindre end et 1 år før klagen.

Sager af større omfang henvises til civilretslig behandling.



Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger vedrørende Håndværkets Ankenævn og garantiordningen kan fås ved henvendelse på telefon:

Danske Malermestre: 32 63 03 70
Håndværkets Ankenævn: 70 20 25 37

eller www.danskemalermestre.dk



Godt arbejde er ikke kun garanti - Det er også gode medarbejdere.
Vi er meget stolte over at, flere af vores medarbejdere, er blevet påskønnet og har modtaget brancheforeningens medaljer.